Jelling, fredag d. 19. april - 2002 Velkommen, kære besøgende, til dette de usle rester af min forhenværende website.Det er forhåbentlig tydeligt at se, at der på denne adresse ikke længere er noget at hente. Men fortvivl ej, for din de velbesøgte siders genopståen er ej fjern. Det skulle end ikke undre mig, om de allerede i dette øjeblik ligger trygt og godt på deres nye adresse og venter på lige netop dit besøg. Måske sidder du nu og dirrer panisk i et desperat forsøg på at holde spændingen under kontrol. På den anden side er du måske et fornuftens menneske, hvilket jo kun kan betyde, at du forlængst har ladet blikket drive videre ned over denne side, men du skimmer efter noget, der kunne ligne en adresseangivning. Men til de, der stadig er med mig, vil den nu blive afsløret: www.bluetooth.jellingnet.dkJa, jeg ved det... Det er den længste adresse du nogensinde har set! Ikke sandt? Men med den følger til gengæld noget, du nok ikke vidste: bredbånd! Og alle med en vis forstand på surfing og dertilhørende vil naturligvis vide, at bredbånd ophæver alle andre ulemper. Så længe hastigheden er hyper, kan resten padle modstrøms. Jeg personligt er ligeglad. Nå jo, du er jo allerede forsvundet langt bort, og formentlig vil ingen forbipasserende surfer nogensinde læse disse de nederste llinjer i min efterhånden lange tale. Så hvem taler jeg egentlig til?! Ingen..? Hyg! Særdeles venlige hilsener, Kenny Marek Møller
|